Home | Kontakt os| Links    
   
 
 
 
 
 
 
 

TennisCamps vision

Det overordnede formål med TennisCamp:

"Vi ønsker at give alle deltagere på en TennisCamp mulighed for at finde glæde ved tennissporten. Det skal ske ved at leg og spil er i fokus, i tæt kontakt med de sociale relationer deltagerne imellem. Samt ikke mindst at sætte fokus på vigtigheden af korrekt og sund kost".

Vores værdigrundlag bygger på følgende punkter - primært de 3 S´er
- Sjov, socialt og sundt:

  • Sjov og glæde. Nøgleord for TennisCamp er, at det skal være sjovt at lære tennisspillet, og der skal gennem legen skabes en spilleglæde til videre tennisspil.
  • Sociale aktiviteter. I en integreret del af programmet for en camp, i sammenhæng med spiløvelser såvel som adskilte lege, lægges der vægt på sociale aktiviteter. Samarbejde i de enkelte øvelser er nøgleord for at opfylde målet om social aktivitet. I adskilte sociale aktiviteter tænkes på eksempelvis fælles spisning, fælles video og andre fælles aktiviteter afhængig af campens længde. Det vil altid være en subjektiv vurdering fra camp til camp, hvor meget vægt der skal være på særskilte sociale aktiviteter, som er uden ketsjer og bold. Som tommelfingreregel er der flere sociale aktiviteter, jo længere varighed campen har. Vi vil altid have spil som primær aktivitet, frem for adskilte lege. Men som nævnt er det hensigten at kombinere leg og spil i det omfang det er muligt.
  • Sundhed - fysisk som psykist. Vi mener, at bevægelse giver velbalancerede børn og unge. Det gælder såvel fysisk som psykist sundhed. Fysisk og mental sundhed danner baggrund for udvikling af livsglæde. Det er den livsglæde, som vi gennem TennisCamps aktiviteter prøver at fremprovokere hos det enkelte barn, i et tæt socialt samspil med andre børn og unge. Skal det formuleres med en af datidens filosoffer ord, kan værdien beskrives med det klassiske ideal "en sund sjæl i et sundt legeme". Det er i sammenhæng med sundhedsbegrebet, at vi vælger at give et bidrag til Børnefonden, ved at donere 10 kr. pr. tilmeldt børn i en camp.

De andre punkter, som samlet set udgør vores grundlæggende værdier:

  • Kropslig udfoldelse. I planlægningen tages hensyn til målgruppens motoriske udvikling. Kroppen skal bruges på den mest hensigtsmæssige måde, så der dannes et godt grundlag for videre tennisfaglig indlæring.
  • Tennisfaglig kunnen. Leg skal ske med øje for den tennisfaglige kunnen. Leg skal fremme det tekniske - og evt. taktiske - og ikke blot være en leg i sig selv. Det tekniske tennisbegreb dækker her over alt fra leg med bold og ketsjer i diverse øvelser, og til at praktisere træningøvelser med spil-over-net.
  • Bevægelse. Indholdet i en TennisCamp er tilrettelagt, så der er bevægelse og tempo i langt hovedparten af tiden.
  • Forandring og fornyelse. Det er vigtigt, at der i de enkelte camps hele tiden udvikles nye og spændende træningsøvelser, som medvirker til at udvikle indholdet i trænings-programmerne. Det er ligeledes målet at skabe forandring og fornyelse og den generelle opbygning af programmet for en TennisCamp. Det er alt fra introduktion, uddeling af sponsorgaver, samarbejde med forældre, markering og annoncering, arbejdet med trænerne, og alt andet som TennisCamp omhandler af arbejdsopgaver.
  • Begejstring. Det er trænernes opgave at skabe begejstring hos spillerne. Det sker gennem leg, samarbejde og sociale aktiviteter. Begejstring kan ikke skabes hele tiden, men er specielt målet, når der laves konkurrencer.
  • Samarbejde. Her skal begrebet tolkes på den måde, at samarbejde skal ske mellem trænerne og forældre/deltagere på den ene side og på den anden side mellem deltagerne indbyrdes.
  • Motivation. Den skal først og fremmest skabes gennem legen med bold og ketsjer. Det vil hele tiden være et samspil mellem spiller og træner, hvor træneren skal være den inspirerende og givende.
  • Selvbestemmelse og medbestemmelse. Det er vigtigt, at spillerne har indflydelse på den enkelte træningsøvelse. Det kan ske på forskellige niveauer, og det vil den enkelte træner vurdere i den konkrete situation, alt afhængig af spillerstyrke og alder. Medbestemmelse vil øge motivationen, samarbejde og i sidste instans medføre større spilleglæde.
  • Konkurrencer. I en TennisCamp er konkurrencemomentet styrende. Alt efter alder og niveau, så indbefatter det i større eller mindre omfang alt fra stafetter, mindre bold- og ketstjerlege til spil-over-net.

En nærmere beskrivelse af hvordan værdigrundlaget omsættes til praksis, kan læses under træningskoncept her på hjemmesiden. Her kan læses om den pædagogiske praksis samt træningsformer og træningsprincipper. Der kan også læses om de krav, som vi stiller til trænerne, som naturligt udspringer af ovennævnte værdier.

   :: Nyheder  
 

20. marts - Scandlines/HH Ferris. Scandlines/HH Ferris har været så venlige at støtte udvalgte camps med fribilletter til dig og dine forældre - snup bilen med og nyd en weekend eller uge i skønne Sverige. Hvem ved måske følger der en overraskelse med!

20. marts - Chapper på banen!.
Det er med stor glæde at vi kan præsentere Chapper på vores camp i Rudersdal. Han har lovet at komme og optræde med et af sine mange fantastisk og sjove shows. Vil du også opleve Chapper så husk at tilmelde dig vores tenniscamp i Rudersdal.

17. marts - Somemrland Sjælland. Vi er meget glade for at kunne fortælle, at Sommerland Sjælland har lovet at give fribilletter som præmie på alle vores camps.

 
     
   :: Kommende camps  
 

Sommer 2010
Ryvangen - uge 26
Hundested - uge 26
Jyllinge - uge 26 Lukket!
Humlebæk - uge 27 Lukket!
Nordborg - uge 27
Køge - uge 27
KFUM - uge 27
Gilleleje - uge 28
Snekkersten - uge 28
Hornbæk - uge 29
Korsør - uge 29
Frederiksværk - uge 29
Græsted - uge 30
Farum - uge 30
Allerød - uge 30
Rudersdal - LUKKET!
Albertslund - uge 31
Sønderborg - uge 31
Næstved - uge 31

 
     
   
TennisCamp - Kongensgade 14A,1 - 3000 Helsingør - info@tenniscamp.dk